Boligindretning

Vi ved, at de små detaljer i boligens indretning gør den store forskel.
Og når I bygger med Benée, er I altid velkomne til at tage os med på råd.

Lys skaber
stemning

Lys giver atmosfære og er i den grad med til at skabe en god, varm følelse i jeres nye hus.

Hos Benée ved vi, at det handler om at have den rette belysning, det rette sted. I samarbejde med elektrikerne vurderer vores arkitekter, hvordan der skabes et optimalt miks mellem dagslys og kunstlys i jeres nye hus.

Når godt lys er i fokus, er det vigtigt, at inddrage rummets funktionelle indretning. En tommelfingerregel siger, at der altid skal være mindst tre forskellige typer af lyskilder i ethvert rum. Og en lampe er ikke bare en lampe, for lyset er vidt forskelligt, alt efter om det kommer fra halogen, glødepærer, LED eller levende lys.

Det naturlige dagslys
Vi holder af at skabe flotte vinduespartier, der trækker naturen og lyset udenfor ind i rummet, og vi ved, det giver trivsel med naturligt lys i din bolig. Vi tænker meget over, hvordan vinduer, ovenlys og terrassedøre kan integreres i huset, så lysindfaldet fungerer optimalt.

Kunstigt lys
En god måde at få kunstigt lys i rum og gangarealer er halogen og downlights. Overvej muligheden for at kunne dæmpe lyskilderne, så lyset kan tilpasses efter funktionerne i rummet samt de forskellige tidspunkter på døgnet.

Tænk akustik
ind i hjemmet

I dag bygger vi ofte store fællesrum, køkken/alrum, rum med højt til loftet og hårde vægge og gulvtyper – og det stiller krav til akustikken.

Nogle glemmer at tænke på rumklang, når de går i byggetanker, og det kan ende med et behov for nye loftkonstruktioner eller helt nye lofter. Altså en stor og unødig ekstraregning. Hos Benée tænker vi akustik ind i byggeriet fra start, og hjælper med gode råd, så I opnår den optimale balance mellem akustik og æstetik.

Vi har stor erfaring i akustiklofter, og når I bygger med Benée, kan I fx vælge mellem lofter af træbeton (også kendt som troldtekt) eller gips. I kan også vælge “stripes”, som er et helt sort felt i loftet, hvorpå der er monteret trælister – en dyrere og mere eksklusiv løsning.

Træbeton eller gipslofter?
Træbeton fås med forskellige strukturoverflader / grovheder og indfarvninger, og er kendt som den mest lyddæmpende løsning på markedet. Desuden kan lofterne sættes op efter forskellige mønstre alt efter jeres smag.

Vælger I derimod gipslofter med akustikfelter, har I rig mulighed for at præge finish og detaljer ift. lydreducerende perforering (huller) i gipspladerne. Gennem dialog og med sparring fra vores erfarne rådgiver hjælper vi med optimal placering af lyddæmpende områder.

Walk-in-closet
eller skabsvæg?

For mange, måske især kvinder, er et walk-in-closet en drøm af et rum – især, når man tænker på indholdet.

Skohylder, der kan rumme hele samlingen, en bøjlestang, som giver plads til både sommer- og vintertøj, og spejle og hylder, der giver orden i bælter, tilbehør eller slips. Det er blot nogle af de muligheder, et walk-in-closet giver.

Overvejer I et walk-in-closet? Lad os tage en snak om jeres behov og om muligheder, fordele og ulemper med et walk-in-closet.

Sammen gennemtænker vi indretningen
Det er vigtigt, at indretningen er gennemtænkt, så rummet fungerer efter hensigten. Der må ikke være for trangt – der skal være plads til at bevæge sig og plads til et sted at lægge fra. Plads til at man kan have et strygebræt til at stå fremme og til at give overblik over tøjet. Ellers er det måske bedre at få en skabsvæg i soveværelset.

Oftest bygges et walk-in-closet i sammenhæng med soveværelset, og hos Benée er vi vant til at integrere det, så rummet bliver helt perfekt og funktionelt.

Et hjem
til hele familien

Hjem er der, hvor der er plads til hele familien. Forældre, børn, hobby, leg, lektier, arbejde, hverdag og fest.

Et hus fra Benée er normalt bygget op omkring et centralt og lyst opholdsrum – ofte et køkken-alrum, der fungerer som husets hjerterum. Her kan hele familien mødes, og herfra er der samtidig nem og praktisk adgang til husets værelser, bryggers og bad – med en forældre- og en børneafdeling. Det giver en familievenlig, funktionel og fleksibel bolig, der tager udgangspunkt i det moderne familieliv, og som har stor rummelighed, skønne lysindfald og frem for alt masser af plads til både børn og voksne.

Hvordan trives jeres familie bedst?
Når I står og skal overveje, hvilken plantegning der passer til netop jeres familie, så stil jer selv en række spørgsmål – som fx: Skal køkken-alrum og stuen hænge sammen, og skal en dør kunne afskærme de to rum? Har børnene brug for et fælles aktivitetsareal til lektier og leg? Er det mest praktisk med én eller to indgange til huset? Ønsker I et særskilt forældrebadeværelse?

Vores erfarne rådgivere kan hjælpe jer med at gøre jeres behov og ønsker konkrete – og med at finde frem til netop den planløsning, der skaber de bedste rammer om jeres familieliv.

Udeareal
og terrasse

Husets placering på grunden og orientering i forhold til verdenshjørner er afgørende for at skabe et optimalt uderum.

En god terrasse og den rette placering af huset er opskriften på massevis af gode udendørs stunder – i både dags- og aftentimerne. Vores knowhow gør, at vi kan hjælpe jer med den helt optimale placering af huset på grunden. Eksempelvis ved vi, at flere og flere placerer huset, så det er mere vestvendt orienteret. Det giver sol senere på dagen, hvilket passer godt til de fleste familier. Tag os derfor endelig med på råd.

Overdækket, åben, træ eller fliser?
Der er mange gode overvejelser at gøre sig, når husets udeareal og terrasse skal planlægges. Overvej, om I har behov for en overdækket terrasse, hvor familien kan søge skygge, mens solens stråler er stærkest – og hvor der om aftenen er læ og hvor duggen ikke falder. Det er fx en fordel, hvis I gerne vil kunne efterlade havestolene og hynder ude, eller hvis grillen skal kunne stå i tørvejr.

Overvej også, om I ønsker en træterrasse, der er varm og levende, eller en flisebelægning, der kræver mindre vedligehold.

Møblering
og gardiner

Drømmehuset er først fuldendt, når jeres møbler er kommet godt på plads.

Med mere end 25 års erfaring er vi vant til at tænke møblering og indretning med, så huset er velfungerende til både hverdag og fest. Det kan ofte være svært at vurdere, om en planløsning vil fungere optimalt i virkeligheden – og samtidig er der så mange små detaljer, som man skal huske at tænke med i byggeriet.

Tag det blot roligt – hos Benée er vores fornemste opgave at hjælpe jer med at komme bedst muligt i hus.

Sammen tænker vi detaljerne ind i byggeriet
Vi ved, at der er mange ting at tage højde for, og vi kender alle faldgruberne. Gennem tæt sparring – og i dialog med vores håndværkere – gennemgår og gennemtænker vi sammen husets detaljer.

Fx sørger vi for, at stik til fjernsyn på forhånd er tænkt ind, hvor I ønsker det. Det giver jer det flotteste resultat – og I slipper for besværet med at trække kabler m.v. bagefter. Og ønsker I fx rullegardiner eller markise for at undgå overopvarmning, sørger vi for at tænke strømføring og robust stålkonstruktion ind fra start.

Et sundt
indeklima

Et sundt og rart indeklima er fundamentet for et hjem, hvor hele familien kan trives og bo godt.

Et dårligt indeklima kan give symptomer og gå ud over jeres sundhed og livskvalitet. Hver 5. dansker lider af allergi eller astma, og en af årsagerne hertil skyldes dårligt indeklima. Det kan fx skyldes radon fra undergrunden, kemikalier fra byggematerialer, fugt i boligen og meget mere.

Hos Benée har vi en lige så kompromisløs holdning til godt indeklima, som vi har til den ydre arkitektur – og det er jeres vished for, at I får et sundt hus, hvor familien trygt kan trives.

Vi sørger for, at I kan sove og leve trygt
Vi benytter udelukkende byggematerialer, der lever op til de strenge danske standarder – og en stor del af materialerne bærer miljømærkninger som Svanemærket og Indeklimamærket. Det sikrer jer mod bl.a. afgasning af giftige, kemiske stoffer. Desuden isolerer vi jeres nye hus mod radon, og sammen med en velfungerende ventilation er jeres drømmehus fra Benée radonsikret.

Vi foretager desuden nøje energiberegninger, så I undgår overopvarmning – og vi tænker derfor altid elementer som fx solglas, afskærmninger og overdækning med i byggeriet.

Indretning
og inspiration

Send besked til Benée

Har I spørgsmål, eller ønsker I at booke et møde?
Så send os en besked