Benée Bungalow

Vores idé om at skabe en bungalow er tanken om at gennemføre en arkitektonisk løsning og et design, der enkelt og stilrent er frit for detaljer og modeluner.

Når stregerne til Benée Bungalows trækkes i dag, er det med mange direkte referencer til de tanker, der opstod ved Bauhausskolen og de idéer, der voksede frem gennem modernismens og funktionalismens formsprog.

Benée Huse nyfortolker

Benée’s dygtige arkitekter formår at omsætte bungalowens grundidé til en nutidigt funktionel bolig, som du føler dig hjemme i. Derfor er Benée Bungalows også en bolig i balance, en æstetisk oplevelse og ikke kun et hus.

Benée Bungalow er en nyfortolkning af bungalowens særlige stil, der traditionelt beskrives sådan: “Bungalowen er et stort set kvadratisk hus med pyramideformet tag, der har lav taghældning og store hjørnevinduer”. Det har vi redefineret og skabt noget ganske særligt.

Arkitekterne bag Benée Bungalow

Benée Huses nyfortolkning af Bungalowen er tegnet af arkitektfirmaet Luplau & Poulsen i Aarhus. Jørn Poulsen og Erik Luplau har stor erfaring både fra tegnestuerne Almvig og Partnere, AA arkitekter, der fusionerede med Arkitema, og fra egen tegnestue. Luplau & Poulsen arbejder med arkitekturen og gør den til bygningskunst med fokus på design. Deres mål er at gøre en forskel og funktion, æstetik og økonomi er væsentlige aspekter i hver eneste opgave.

Variationer over temaet bungalow

Benée Bungalow opfører vi også som længehus eller gårdhavehus. Temaet bungalow kan varieres.

Vores fleksibilitet gør, at vi retter til efter dit og din families tanker om ny bolig. Da udgangspunktet altid er kundens ønsker og behov, skabes arkitekturen altid i forlængelse heraf.

Helt sublim indretning

Indretningen af bungalowen har vi bygget op omkring det centrale lyse opholdsrum omkranset af værelser, bryggers og bad. Der lægges op til en indretning, der har forældreafdeling på den ene side og børneafdeling på den anden side. Du får en funktionel, fleksibel og nutidig boligtype, med fokus på rummelighed og godt lysindfald. Huset er bygget med ensidig taghældning på cirka 5 grader. Det giver en markant og flot façade mod haven med høje, store og flotte vinduespartier mod syd/vest.

Ingen organiske byggematerialer

Konstruktionsmæssigt tænker vi fremtidssikret; vi har lavet en konstruktion uden organiske materialer, en konstruktion, der ikke kan få råd og svamp. Fordelen ved at bruge samme materiale på indervægge og tag er, at de arbejder på samme måde. Ved at være omhyggelige er vi hos Benée Huse hermed i stand til at gøre husene væsentlig tættere. Så kan vi enkelt og uden merpris garantere, at vores bungalow kan kategoriseres som et lavenergiklasse hus BR 15, der svarer til energimærke A.

Eftersom konstruktionen giver et fantastisk indeklima med den bedste evne til at optage, afgive og dermed udjævne varme, kulde og fugt gennem alle døgnets mange rutiner og gøremål, så ved vi, vi har skabt noget helt unikt.

Benée Bungalow er kendetegnet ved:

  • Stort set kvadratisk
  • Ofte placeret på grunden sammen med carport og måske læmur, og det giver et perfekt gårdhavemiljø.
  • Ensidig, forholdsvis lav taghældning på 5 grader.
  • Tagkonstruktionen uden organiske materialer og dermed ingen risiko for råd eller skimmel.
  • Tagbelægning er tagpap
  • Tagvindue kan give ovenlys
  • Opføres med pudset overflade
  • Centralt opholdsrum omkranset af værelser
  • Rummelighed
  • Gennemlys og stort lysindfald
  • Måske hjørnevindue
  • Måske muret pejs
  • Individuel indretning tilpasses let. 

Benée Bungalow opført som 2020 Miljøhus

Dit nye Benée hus kan opføres som energirigtigt 2020 hus – altså som et nybyggeri, der følger de nye skrappe danske 2020 regler. Med Benée kobles energi og klimahensyn med funktionalitet og god arkitektur.

BR2020 er et byggeregulativ, der tænker helhed ind i byggeriet. Der stilles særlige krav til lysforhold i opholdsrum, til ventilation og i forhold til termisk indeklima. Samtidig er der også specifikke krav til komfort, godt design og brugervenlighed.

LINK Læs mere om Benée 2020 Miljøhus

Kontakt os

Vores referenceliste er lang, og vi har konkrete eksempler, som kan inspirere dig til dine valg, når ønsket er en Benée Bungalow.

Kontakt os for en snak, for yderligere materiale eller blot lidt sparring på, hvordan dine boligdrømme bliver til virkelighed.