Benée Funkis

Klassisk funkis er stilrent, enkelt og som ordet siger funktionelt. Alt tilrettet din smag og dine behov.

Funkis er enkelt. Det arkitektoniske afsæt ligger i husets daglige brug, det vil sige, at overvejelserne om, hvad der er mest praktisk og hensigtsmæssigt, altid er tænkt ind. Vinduer placeres efter lysindfald og æstetik – ikke efter ydre eller indre symmetri. Sådan er Benée Funkis.

Det rene funkishus har store vinduespartier med spinkle sprosser, og overalt hersker stramme linier og lethed. Træk fra Bauhausperioden og bungalowstilen ses tydeligt, men funkishuset er både længehus, atriumhus og vinkel/gårdhavehus bygget med fladt tag.

  • Længehuset er rektangulært som traditionelle hustyper – enkelt og overskueligt i sin opbygning. Ønsker du gårdhave- eller terassemiljø kan læmur eller læhegn opføres. Længehuset udnytter alle arealer, så her er ingen spildplads. To-plans løsninger og byggeri, der integrerer huset i et kuperet terræn, er nogle af dine muligheder.
  • Vinkel/gårdhavehuset er et klassiske hus, hvor centralt køkken/opholdsrum giver god mulighed for at forældre- og børneafdeling placeres i hver sin længe. Børnene kan få eget lege/opholdsrum i deres længe. Opholdsrum placeres med direkte adgang og kig til en afskærmet terrasse. Husets vinkelkonstruktion gør, at der altid er mulighed for at finde læ. Inde- og udeliv integreres. Huset kan opføres i to plan og integreres i terræn med niveauforskelle – det giver et helt unikt udtryk.

Indrettet med omtanke

Funkishuset er altid i overensstemmelse med byggegrunden, med lyset og med naturen udenfor. Vores dygtige team af arkitekter og byggeledere tænker helhed, og på den måde bliver der også plads til at have fokus på det, du ønsker i dit funkishus.

Vælg en indretning, der har forældreafdeling på den ene side og børneafdeling på den anden side. Med Benée Funkis får du en funktionel, fleksibel og nutidig boligtype, med rummelighed og godt lysindfald. Vi tænker over, at der skal være luft omkring dig og familien.

Ingen organiske byggematerialer

Konstruktionsmæssigt tænker vi fremtidssikret; vi har lavet en konstruktion uden organiske materialer, en konstruktion, der ikke kan få råd og svamp. Fordelen ved at bruge samme materiale på indervægge og tag er, at de arbejder på samme måde. Ved at være omhyggelige er vi hos Benée Huse hermed i stand til at gøre boligen væsentlig tættere. Ved at sikre, at vores funkishus kan opføres som BR2015, har vi mulighed for, ved hjælpe af solceller og/eller jordvarme, at kunne opfylde kravene til BR2020 reglerne.

Benée Funkis er kendetegnet ved:

  • Ofte firkantet udtryk.
  • Ofte placeret på grunden sammen med carport og måske læmur, og det kan give perfekt gårdhavemiljø.
  • Tagkonstruktionen uden organiske materialer og dermed ingen risiko for råd eller skimmel.
  • Tagbelægning er tagpap.
  • Tagvindue kan give ovenlys.
  • Opføres med pudset overflade – eller i mursten.
  • Centralt opholdsrum omkranset af værelser.
  • Rummelighed.
  • Gennemlys og stort lysindfald.
  • Ofte hjørnevindue.
  • Måske muret pejs.
  • Individuel indretning tilpasses let.
  • Minimal vedligeholdelse.

Benée Funkis opført som 2020 Miljøhus

Dit nye Benée hus kan opføres som energirigtigt 2020 hus – altså som et nybyggeri, der følger de nye skrappe danske 2020 regler. Med Benée kobles energi og klimahensyn med funktionalitet og god arkitektur.

BR2020 er et byggeregulativ, der tænker helhed ind i byggeriet. Der stilles særlige krav til lysforhold i opholdsrum, til ventilation og i forhold til termisk indeklima. Samtidig er der også specifikke krav til komfort, godt design og brugervenlighed.

Kontakt os

Vores referenceliste er lang, og vi har konkrete eksempler, som kan inspirere dig til dine valg, når ønsket er Benée Funkis.

Kontakt os for en snak, for yderligere materiale eller blot lidt sparring på, hvordan dine boligdrømme bliver til virkelighed.