Funkis 2-plan

Vi opfører 2-plans funkishuse med høj funktionalitet, minimalistisk arkitektur og masser af indretningsmuligheder.

Supermoderne
funkisvilla
i to plan

Nøjagtig som med Benées øvrige funkishuse bygger vi 2-plans huse ud fra en kongstanke om, at “less is more”. Derfor præger stramme, enkle og minimalistiske linjer det arkitektoniske udtryk, ligesom høj funktionalitet er tænkt ind i enhver detalje.

Stilrent, minimalistisk og stramt udtryk
Klassiske og stilrene træk fra 1920’ernes og 1930’ernes Bauhausperiode og bungalowstilen ses tydeligt. Overvejelserne om, hvad der er mest praktisk og hensigtsmæssigt, er altid tænkt ind. Fx er vinduer placeret efter lysindfald og æstetik – ikke efter ydre eller indre symmetri – og det gør funkishuset til en funktionel, fleksibel og nutidig boligtype.

Stort lysindfald og flot udsigt
Vi tegner altid 2-plans funkishuse i overensstemmelse med byggegrunden – for at udnytte udsigten, det varierede terræn og muligheden for at få en spændende og særpræget bolig. Samtidig giver de to etager god mulighed for at skabe et flot lysindfald, spændende trappeløsninger, hævet terrasse, integreret carport og meget mere.

Uanede indretningsmuligheder
Funkisvillaer i to fulde plan rummer masser af indretningsmuligheder – fx for opdeling i børne- og voksenafdeling. Når I bygger et funkishus i to plan har I derfor alle muligheder for at skabe et drømmehus til hele familien.

2-plans
byggedetaljer

1 2 3 4 5 6
Udsigtsterrasse

Udsigtsterrasse

2-plans funkishuset giver en oplagt mulighed for at bygge en terrasse på 1. sal, så I for alvor kan udnytte fx grundens skrånende terræn og dermed opnå den mest optimale udsigt.

Glasværn

Glasværn

Fuldend terrassen med et flot og eksklusivt glasværn, der skaber læ og ikke mindst sikrer jer et flot og ugeneret udsyn – selv når I befinder jer inde i huset – og som fremhæver de arkitektoniske linjer.

Trappe

Trappe

Foren husets to plan med en flot og spændende trappe. Vi har stor erfaring med alt fra klassiske og elegante til rå og industrielle trappeløsninger – i forskellige materialer som fx metal, glas, cement eller træ.

Kæmpe glasfacader

Kæmpe glasfacader

Højden på 2-plans funkisvillaen giver mulighed for at skabe imponerende store glasfacader med flot lysindfald og endnu flottere udsyn – ved at lade det samme glasparti dække begge af husets to etager.

Opholds- og soveafdeling

Opholds- og soveafdeling

I 2-plans funkishuse bor man ofte på en anden måde end 1-plans huse. I stedet for en opdeling i børneafdeling og voksenafdeling opdeler man typisk i stedet i opholds- og soveafdeling.

Kælderdel

Kælderdel

2-plans byggeri kan ofte løse grundudfordringer med store terrænforskelle ved at lave en kælderdel eller ved at forskyde med halve etager.

Bag om
Bauhaus og
funktionalismen

Bauhaus var en skole og senere en bevægelse inden for arkitektur og kunsthåndværk, der havde sit udspring i mellemkrigstidens Tyskland.

Bauhausskolen blev grundlagt af arkitekten Walter Gropius i Tysklands Weimarrepublik i 1919. Skolen flyttede til Dessau og senere til Berlin, hvor den blev lukket i 1933. Fremtrædende arkitekter og kunstnere underviste på skolen – blandt andet Marcel Breuer, Ludwig Mies van der Rohes, Paul Klee og Wassily Kandinsky.

Bauhausbevægelsen stræber efter enkelthed og helhedstænkning. Miles van der Rohe-citatet “Less is more” fanger essensen af, hvad funktionalismen eller populært sagt “funkis” er – et opgør med fortidens overlæssede og volumniøse byggestil.

Benées arkitekter, Luplau & Poulsen, nyfortolker Bauhauslinjerne i Benées bungalows og funkishuse, der præges af klassiske og altid aktuelle arkitektoniske træk, med direkte reference til Bauhausstilen.

2-plans
funkishuse
bygget af Benée

“Med funkishuse er der enormt mange muligheder for – med simple arkitektoniske virkemidler – at skabe iøjnefaldende udtryk, der gør indtryk.”

Klaus Benée, Indehaver, Benée Huse A/S

Udvalgte
plantegninger

For plantegninger, download eller bestil vores referencekatalog her.

Send besked til Benée

Har I spørgsmål, eller ønsker I at booke et møde?
Så send os en besked