Enkelthed med muligheder

Benée Huse tilbyder arkitektur efter smag, behag og behov. Udgangspunktet er, hvad din husdrøm indeholder, og hvordan vi sammen får den opfyldt. Vejen til det færdige hus skal vi nok hjælpe dig med at finde.

Vi bygger for dig. Derfor bygger vi efter, hvordan du gerne vil bo. Vi er dybt engagerede fagfolk, derfor har vi også rigtig meget på hjertet, som vi gerne vil drøfte med dig. Det handler alt sammen om dit og din families nye hus. Mulighederne er talrige, og det er vigtigt at tage sig tid til at træffe de rigtige valg.

Når ønsket er at bygge nyt hus, er det sikkert den største investering i familiens liv. Kemien mellem bygherre og byggefirma – mellem dig og os skal være helt i top.

Individuel indretning er vigtig, og samtidig skal boligen opleves som harmonisk og smuk. Huset skal mærkes som fremragende arkitektur, der giver en glad, positiv og tryg følelse. Vi lytter til dig, og så får du vores ærlige mening. Det er jo dit hjem, vi taler om. Så er kun det bedste godt nok.

Husprogram

Benée Huses byggeprogram består af fem hovedkategorier, som hver især har underkategorier, der tilpasses individuelt. Vi bygger moderne funkis inspirerede bungalows, længehuse, atriumhuse, vinkel- eller gårdhavehuse, og vi bygger også de traditionsrige romantiske Skagenhuse.

Hvilken stil, der er den foretrukne, er jo en smagssag, men det er vigtigt, at huset passer til det liv, der leves i det. Og vigtigst er det, at det føles som dit og din families hjem.

At vælge

Når den arkitektonisk stil er på plads, er der andre valg at træffe.

I kan vælge om jeres hus skal være med muret gavl, valmtag eller ensidig taghældning. Måske er ovenlys i huset det allervigtigste for jer? Og hvordan harmonerer det så med tagløsningen? Facaden kan være i mursten, vandskuret eller med en glat pudset ydervæg. Måske foretrækkes en facade, der får huset til at falde i med områdets øvrige huse – eller måske har drømmen altid været et hvidt hus, der gør opmærksom på sig selv?

I idéfasen er det godt at få alt vendt og drejet. Vi taler om byggegrund og vi tager en uddybende snak om materialer, kvalitet, arkitektur og budget. Herefter kommer én af vores dygtige arkitekter på banen. Der er meget at forholde sig til, men vi står altid klar med råd og vejledning. Du kan være helt tryg; for med et Benée hus er det tydeligt, at arkitekten har tænkt over tingene og skræddersyet huset til familien som skal bo, leve og trives i det.

Kontakt os

Vores referenceliste er lang, og vi har konkrete eksempler, som kan inspirere dig til dine valg, når ønsket er at bygge nyt hus.

Kontakt os for en snak, for yderligere materiale eller blot lidt sparring på, hvordan dine boligdrømme bliver til virkelighed.