At bygge nyt hus

Fra idé til virkelighed: Det handler om at komme godt hjem. De forventninger, du har til dit byggefirma, skal indfries. Lad os give sparring på dit projekt.

God arkitektur handler om at skabe de allerbedste fysiske rammer, indfange et steds særlige ånd og sørge for at forventninger indfries. Byggegrund og hus skal være i harmoni med de mennesker, der skal bebo det – ja, husets egen fortælling skal rettes ind efter de mennesker, der lever og har deres dagligdag i det.

At bygge et hjem, der skal danne rammen om et godt liv kræver, at tanker, drømme, behov, ønsker og overvejelser bliver til konkret definerede planer, som man i samarbejde med dygtige fagfolk kan begynde at realisere.

Hos Benée Huse A/S er vores mål, gennem arkitektur med klar holdning, at være det byggefirma, der er bedst til at indfri kundernes forventninger. Intet mindre.

Ønsker og krav til huset

Konkret sætter vi os ned og taler husdrømmen igennem med dig og din familie ud fra to lister, som du har med til mødet. De to lister handler om krav og ønsker til det nye hjem.

  • Krav er for eksempel antal værelser, størrelsen på stuen eller miljøvenlighed. Måske kræver et arvemøbel lidt ekstra loftshøjde? Måske SKAL der bare være to badeværelser, for at familielivet hænger sammen.
  • Ønsker – ja, det er alt det du og din familie drømmer om – også det uopnåelige; for tænk hvis vi nu har en kreativ løsning, der ikke er så kostbar? Måske drømmer du om et fedt gulv, en helt speciel bordplade, eller måske synes du den danske sommer er for kort, og derfor vil du rigtig gerne have en overdækket terrasse?

Din vision er vores mål

Når vi arbejder os ind i husdrømmen får vi en forståelse for, hvor vi skal bevæge os hen, og så kan vi begynde at forestille os, hvordan det færdige hus skal tage sig ud. Når krav og ønsker er beskrevet, er vi godt på vej mod at opføre et nyt hjem.

Kontakt os

Kontakt os for en snak om boligdrømme.